Winther Sol Foto

  • portfolio
  • Fotograf
  • bryllup
  • portræt
  • gruppebilleder

Mit navn er
Solveig Thimm-Winther
Jeg er fotograf.

Winther Sol Foto, det er mig, også kendt som Sunroad – kært barn har mange navne som man siger.

Jeg har hjemme i Vemmedrup, vest for Køge, hvor jeg bor og nyder livet med min fantastisk forstående mand og vores vidunderlige lille datter Ronja. De hjælper mig med at bevare jordforbindelsen, og jeg forsøger at udvide deres horisont med skør samtidskunst.

Fotografi, kunst og kreativ udfoldelse er mit liv, uden det virker jeg ikke.

Min baggrund

Mit første kamera var et lille lilla peg-og-skyd-kamera. Det var med film og det var dyrt at fremkalde, så det krævede nøje overvejelse før man trykkede på udløseren.

Da jeg var 16 lærte jeg at fremkalde mine egne billeder i efterskolens mørkekammer. Her blev jeg for alvor bidt at fotografere, og begyndte at se fotografiet som mere end blot en fysisk dokumentation af virkeligheden.

Som udvekslingsstuderende i Alaska, fik jeg mulighed for at følge et fantastisk kursus i fotografi på King Career Center. Her handlede det om mere end blot glæden ved at fotografere. Det handlede om en karrierer, og der blev stillet krav om at begrunde mine fotografiske valg, både kreativt og teknisk.

Siden har jeg studeret kunst på Kunstskolen Spektrum i København, og på Kunstakademiet i Trondheim. Fotografi har været, og er, et af mine primære kunstneriske medier. Jeg har også undervist i foto som efterskolelærer, og på AOF som aftenskolelærer.

Jeg elsker at fotografere bryllupper

At formidle bryllupshistorier visuelt, gennem smukke, personlige billeder, med et kunstnerisk twist, er noget af det bedste jeg ved. Hvis året havde flere weekender, og min mand havde et mere fleksibelt arbejde, ville jeg fotografere langt flere bryllupper.

Det er super vigtigt for mig at kunne give jer den tid og opmærksomhed jeres bryllup fortjener. Det er også super vigtig for mig at tilbringe tid med min familie. Derfor er jeg selektiv, og tager ikke flere bryllupper ind i kalenderen end jeg har overskud og lyst til. Det betyder også at hvis vi vælger hindanden til jeres bryllup, så engagerer jeg mig fuldt ud. Det bliver vigtigt for mig at yde mit bidrag til at gøre jeres dag fantastisk. Både på selve dagen, og efterfølgende som minder gennem jeres bryllupsbilleder.

Hvorfor vælge mig?

Min personlighed

Jeg elsker at fotografere – det gør mig glad, derfor bringer jeg smil og glæde til enhver foto opgave.  Jeg lover at være en lille Sol uanset hvordan vejret ellers er. 

Mine færdigheder

Jeg er dygtig til det jeg laver. Jeg fotografere og jeg redigere, og jeg bliver ved til jeg er tilfreds med resultatet.

Mit udstyr

Mit udstyr er alfa omega for.  Jeg har altid back-up kamera med. Jeg skyder så vidt muligt på to kort, så jeg har en back-up fil fra starten. På længere opgaver skifter jeg kort undervejs. Jeg laver back-up af alle billeder umiddelbart efter hver opgave. 

Lokation

Jeg har mit eget lille studie hvor vi kan tage billeder, men jeg er også flytbar. Der er masser af fantastisk natur rundt om hvor jeg bor, med masser af oplagte foto lokationer. Jeg køre dog også gerne land og rige rundt hvis det er det der skal til. Jeg er nysgerrig af natur og elsker at udforske nye steder.

unik vision

Jeg har en baggrund som kunstner og det skinner igennem i mit fotografi. Både når jeg vælger hvad og hvordan jeg vil skyde billedet, og i den efterfølgende redigering af billedet. 

fokus på detaljen

Jeg kan godt være lidt perfektionistisk, og det kan du nyde godt af når jeg arbejder med dine billeder.
Jeg er også fokuseret på opgaven når jeg er ude at fotografere, jeg er observant og bliver ofte rost for at være overalt og fange alle de sjove øjeblikke når jeg eksempelvis fotografere et bryllup.

This website uses cookies to improve your experience. Persondatapolitik

Content is protected. Right-click function is disabled.