Efterårsbryllup

Parbilleder I tågen

Jeg har sådan glædet mig til at vise billederne fra dette smukke efterårsbryllup. Det er så smukt med parbilleder i tågen, jeg elsker tåge. Vejret i Danmark er svært at forudsige, men her regner meget. Et efterårsbryllup er helt klart et sats hvis vejret er vigtigt for en. Sandsynligheden for regn er nok ganske stor. På denne smukke efterårsdag var vi dog helt vildt heldige synes jeg. Der var overskyet men tørvejr. Den bløde tåge gav så smukt et lys og så fantastiske nogle farver.

Det var et perfekt efterårsbryllup, og en stor fornøjelse at dokumentere dagen for dette smukke par. Og så var der et par velkendte ansigter blandt gæsterne. Det er altid skønt at gense gamle brudepar til nye bryllupper. Personlige anbefalinger fra gamle brudepar gør mig varm om hjertet. Tusind tak for det.

Har i brug for gode råd i forbindelse med bryllupsfotografering, så skriv endelig bare og spørg løs..